Om stedet
Hvordan startede det?
År tilbage snakkede vi om hvilket fantastisk sted vi havde, og samtalen faldt på hvordan flere mennesker kunne få glæde af stedet. Derved opstod ideen om at lave ferielejligheder. Et navn skulle der findes, og en aften over et glas vin faldt valget på LatterLy. Når vi fortalte andre om navnet grinede de bare, så navnet passer meget godt med det vi gerne vil have andre til - nemlig at grine og have det sjovt! :D
I hvertfald var navnet fundet og så var det bare med at komme i gang ....og det har vi så været siden. Der kommer nye ideer til hele tiden, som går i tråd med omgivelserne og indretningerne af lejlighederne. Vi bliver mere og mere kreative sammen.
Vi er en lille familie på fem med mor, far og tre helt fantastiske døtre. Detudover har vi to ponyer, en hund, en masse gråspurve og andre fugle.
​
Lejlighederne
Lejlighederne er indrettet smagfuldt og lyst i en T-længe med nu fire lejemål. Lejligheden er beliggende i naturskønne og rolige omgivelser med stor terrasse, hyggekrog, bålsted og have med udsigt over Gjern Bakker. Til grunden hører 8 tønder land så der er rig mulighed for at tage sig nogle gåture.
Velegnet til såvel storfamilie – familietræf – ferniseringer, bestik og service til 40/50 personer.
​
Området
Området byder på mange cykel-/ og vandreruter, fiskeri i Gjern Å, golfbaner, badeland, hyggelige landsbykroer og spændende attraktioner.
​
Det er et dejligt fredfyldt sted på grænsen til Gjern bakker. Bag i haven er der en slugt med folde til vore ponyer og med en bæk som munder ud i Sminge sø. På turen til Svostrup kommer man forbi Troldhøj, hvorfra der er udsigt over ådalen, og lige inden man kommer til Svostrup krydser man Gudenåen. Banestien løber fra Silkeborg i syd og til Langå i nord. Mod nord på stien er der ca. 3 km hen til Søhøjlandet (badecenter) og mod syd kan man cykle til Silkeborg på stien, hvor man ender inde ved Slusen. Med stien undgår man en masse bakker og den er derfor ideel at bruge, hvis man har været til festival i Silkeborg. Der gode fiskemuligheder, golfbane, hyggelige landsbykroer og spændende attraktioner.
​
Afstande til
Der er 2 km til købmand (åben 08:00 - 21:00)
Der er ca. 1 km til nærmeste bus stoppested.
​
Svostrup kro: Der er 5 km til Svostrup kro, med Annexgården som nabo, som hvert år leverer de bedste jordbær i Danmark, og på den anden side af gården ligger Svostrup kirke med sin helt egen historie.
​
Jyllandsringen: 4,5 km
​
Silkeborgmotorvejen: 6 km (frakørsel Resenbro)
​
Viborg, Horsens og Randers: ligger alle ca. 40-45 min kørsel herfra.
​
Glæder os til at se jer!
Svend og Lorna C. Sørensen
​